
Marketing Event Koordinator til Glostrup Shoppingcenter
Brænder du for at skabe og afholde events? Og kan du bygge bro mellem den digitale verden og den fysiske oplevelse? Så har du lige nu en unik mulighed for at gøre karriere i Glostrup Shoppingcenter og Danske Shoppingcentre.
I marketingteamet i Glostrup Shoppingcenter vil du få chancen for at arbejde med spændende og varierende opgaver inden for både event og marketing. Vores mål er at tiltrække flere kunder til centret og give butikkerne en øget synlighed gennem events. Vi ønsker at skabe oplevelser, der fanger vores målgruppes interesse og gør hvert besøg i Glostrup Shoppingcenter til noget særligt. Vi er på udkig efter kreative og innovative tiltag, der kan give vores events det ekstra tvist og skabe en fantastisk atmosfære for vores besøgende.
Udadvendt og idérig krølhjerne
Som Marketing Event Koordinator i Glostrup Shoppingcenter vil dine arbejdsområder være at udtænke, planlægge og udarbejde de fedeste events, der giver mening for vores kunder og værdi for vores butikker. Events, der tydeligt kan måles i kundetrafikken og attraktiviteten af centret. Du vil indgå i tæt samarbejde med centrets butikker, hvor du skal være opsøgende og initiativrig.
- Styre dine projekter fra start til slut
- Kontakte diverse leverandører og indhente tilbud i forbindelse med eventplanlægning
- Markedsføre de forskellige events på sociale medier
- Skrive nyhedsbreve, der engagerer vores kunder og tiltrækker nye besøgende
- Arbejde med ESG, der fylder meget i vores organisation
Da du bliver en del af et mindre team, vil du i rollen få mulighed for at have fingeren på pulsen og udnytte dine event- og marketingkompetencer på en bred vifte af opgaver. Du får friheden til at udfolde dine kreative ideer og vil blive udfordret til at tænke uden for de normale rammer, om end det er på torvet, gangene eller uden for centret.
Dine kompetencer. Vores samarbejde. Sammen skaber vi resultaterne.
For at have succes i rollen skal du være pragmatisk, idérig og udadvendt. Du skal være god til at samle folk samt opbygge og vedligeholde relationer, og du skal trives med at være opsøgende for at få opgaverne løst. Desuden er du en, der:
- Har udarbejdet og gennemført succesfulde events.
- Er en ambitiøs selvledende koordinator, der ved, hvordan man samler folk og er god til at skabe relationer.
- Er kreativ og struktureret - ideerne bobler som en popcornmaskine, men du ved også, hvad der skal til for at få dem ført i mål.
- Det er en fordel, hvis du er dygtig til at formidle dig skriftligt og har erfaring med contentproduktion til sociale medier og nyhedsbreve.
Vi forventer ikke, at du kan krydse alle bokse af, men hvis du kan se dig selv i flere af punkterne, vil vi meget gerne høre fra dig!
Har du spørgsmål?
Så kontakt Marketingchef, Simone Rasbæk Frederiksen, på telefon + 45 2790 1517 eller P&C Business Partner, Heidi Grøndahl, på telefon: +45 9215 6591.
Sådan ansøger du
Klik på linket øverst til højre, send dit CV og fortæl os, hvorfor du er motiveret for netop denne stilling.
Vi ser vi frem til at modtage dit CV hurtigst muligt, og senest d. 4. august 2025.
Del på:
Ansøgningsfrist:
04-08-2025
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Glostrup
Yderligere oplysninger fås hos:
Simone Rasbæk Frederiksen
Mobil: +45 27901517
Hjemmeside:
http://www.glostrupshoppingcenter.dkKontoradresse:
Hovedvejen 91 2600 Glostrup