Strategy

Business Intelligence Manager hos Danske Shoppingcentre

Er du en erfaren teknisk leder med en passion for data og analyse? Har du evnen til at omdanne information til indsigt, der driver forretningens succes? Så er du måske vores næste Business Intelligence Manager hos Danske Shoppingcentre.

Bliv en del af en virksomhed i kraftig vækst

Danske Shoppingcentre er en forholdsvis ung virksomhed med en vision om at udvikle vores 17 shoppingcentre til destinationer for fremtidens retail. Vi er markedsledende og du har sandsynligvis stiftet bekendtskab med et eller flere af vores shoppingcentre såsom Frederiksberg Centret, Lyngby Storcenter, Amager Centret, Kolding Storcenter etc.

Vi søger en erfaren og teknisk dygtig Business Intelligence Manager til at lede vores BI-team i Strategi afdelingen der holder til på vores Service Office i City2, Taastrup. Du vil referere til Head of Tech og have ansvar for at udvikle medarbejdere, sikre ejerskab over vores dataplatform og have en strategisk sans og forståelse for forretningen.

Udvikling og innovation i højsædet

Som Business Intelligence Manager hos Danske Shoppingcentre vil du have en afgørende rolle i at omdanne data til værdifuld indsigt. Ved at analysere omsætningstal, kundeadfærd og operationelle processer hjælper du ledelsen med at træffe velinformerede beslutninger på baggrund af data.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Teknisk Ekspertise: Du vil være ansvarlig for at udvikle vores Power BI-rapporter og sikre, at data leveres i det rette format og form for at understøtte forretningsbeslutninger. Derudover vil du være ansvarlig for opbygning og vedligeholdelse af vores datawarehouse og datamodellering m.m.
  • Forretningsforståelse: Din evne til at forstå forretningsbehov og omsætte dem til effektive dataanalyser og visualiseringer vil være afgørende. Du vil fungere som bindeled mellem forretningen og Business Intelligence og sikre, at vores datastrategi understøtter vores overordnede forretningsmål.
  • Stakeholder Management: Du vil samarbejde med interne og eksterne interessenter for at definere og levere BI-løsninger, der opfylder forretningsmæssige krav. Kommunikation af komplekse tekniske koncepter til ikke-tekniske interessenter vil være en vigtig del af din rolle.
  • Teknologisk Innovation: Du vil i tæt samarbejde med hele teamet være med til at udvikle og opsætte en ny Microsoft Fabric dataplatform samt implementere machine learning-teknikker til predictive og prescriptive analytics. Udforskning af Gen. AI indenfor Business Intelligence vil være en del af dine opgaver, som vil gå ud på at bruge teknologien til visualisering og svare på ad hoc forretningsspørgsmål.

Dine kompetencer. Vores samarbejde. Sammen skaber vi resultaterne.

Som person trives i en relationsopbyggende rolle, er nysgerrig, initiativrig og passioneret omkring data og analyse. Din samarbejdsform er løsningsorienteret, og du er vant til at arbejde på tværs af teams og fagligheder.

Desuden forventer vi, at du har:

  • Erfaring med Power BI, kilde integration, datamodellering og datawarehouse.
  • Kendskab til design og udvikling af BI-løsninger inden for Microsoft-teknologier som Azure/Fabric og Power Platformen.
  • Erfaring med datamanagement og visualisering af analyser i Power BI.
  • Evne til at oversætte forretningsbehov til relevante analyser og visualiseringer.
  • Evne til at udarbejde roadmap og pipeline ift. fremtidens datarapportering i Danske Shoppingcentre.
  • Kundskaber indenfor machine learning og stærk interesse for artificial intelligence.
  • Stærke projektledelsesevner er et stort plus.

Hvis du brænder for at arbejde med data, kunstig intelligens og ønsker at være en del af et ambitiøst team, som agter at udforske den nyeste teknologi så send din ansøgning og CV til os i dag!

Har du spørgsmål?

Så kontakt vores Head of Tech, Sebastian Krogh, på telefon +45 3050 6030, eller vores P&C Business Partner, Asger Knudsen, på telefon +45 4084 3664.

Sådan ansøger du

Klik på linket øverst til højre, send dit CV og fortæl os, hvorfor du brænder for netop denne stilling.

Da vi løbende afholder samtaler, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 6. maj 2024.

Del på:

Ansøgningsfrist:

06-05-2024

Tiltrædelse:

Hurtigst mulig

Arbejdssted:

Taastrup

Yderligere oplysninger fås hos:

Asger Malthe Knudsen

Mobil: +45 40843664

Sebastian Krogh

Mobil: +45 92157136

Kontoradresse:

Cityringen 24 2630 Taastrup

Se placering: